Kom godt i gang med Intega DataHub

Opdateret

Dette er en vejledning til hvordan du kommer i gang med at bruge Intega Datahub.

For at kunne benytte Intega DataHub skal man abonnere på produktet.

Abonnement kan bestilles hos vores kundecenter.

For at kunne oprette og vedligeholde API-nøgler, skal man være Administrator i Login Modulet, samt bruger af Intega Løn.

Opgaver for Lønadministrator

Oprettelse af API-nøgle

Når DataHubben er aktiveret, kan du oprette en API-nøgle. API-nøglen er den kode, der skal benyttes for at kunne trække data ud af Intega Datahub.

Er du i tvivl om, hvem der skal oprettes som bruger af API-nøglen, kan du kontakte vedkommende, der har bestilt oprettelse af Datahub for jeres virksomhed. 

For at kunne oprette en API-nøgle skal du bruge navn, e-mailadresse og mobiltelefonnummer på vedkommende, der skal være bruger af API-nøglen.

Du finder vejledning til oprettelse af API nøgle her:  https://help.vismaenterprise.dk/datahub/brugeradministration

Når du har oprettet API-nøglen, modtager brugeren en mail med et link til at hente selve API-nøglen.

Aktivering af adgang for API-nøgle

Inden data bliver tilgængelige for API-nøglen, skal I tage stilling til, hvilke data den enkelte API-nøgle må kunne udtrække.
 

Du finder en oversigt med tilgængelige tabeller og felter her: https://help.vismaenterprise.dk/datahub/api/00004-table-and-fielddescription
 

Opgaver for IT

Whitelisting af IP-adresser

Inden det er muligt for at udtrække data fra Intega Datahub, skal den ansvarlige fra IT udfylde og fremsende denne formular vedr. Whitelisting af IP adresser: https://forms.gle/bSo5r5JiAk6SdJ479

Når formularen er udfyldt, vil I modtage en kopi.

Det er vigtigt at formularen udfyldes med den korrekte IP-adresse, da efterfølgende ændringer faktureres et gebyr hver gang der indsendes en ændring. Efterfølgende ændringer bestilles hos vores kundecenter.
 

Klar til at udtrække data

Data kan udtrækkes

Når I har fået meddelelse om at whitelisting af jeres IP-adresser i vores firewall er gennemført, og at adgang til API-nøglen er oprettet, kan I begynde at udtrække data.