Fravær via e-mail

Opdateret

I dette menupunkt kan du vælge de fraværsregistreringer, der skal overføres til medarbejderens kalender

Fravær via e-mail

I dette menupunkt markerer du de fraværstyper, der skal overføres til medarbejderens kalender.

fravær via email.png

Forudsætning for at få sendt godkendt fravær til kalender:

  • Der skal være ’Ja’ i feltet ’Send e-mail med godkendt fravær’. Markeringen sættes på firma(er) i organisationen
  • I skærmbilledet ’Medarbejder’ skal medarbejder have en e-mailadresse i feltet ’E-mail’. E-mailadresse i feltet ‘E-mail (privat)’ udløser ingen e-mails
  • I menupunkt ’Fravær via e-mail’ skal relevante fraværskoder være markeret.

Regler for e-mail notifikation som ’mødebooking’

Følgende regler gælder for modtagelse af e-mail notifikationer:

  • Det er kun godkendt fravær, der sendes via e-mail til kalender
  • I det øjeblik fraværsregistreringen bliver godkendt af leder eller administrator, sendes e-mailen. For virksomheder uden Self Service betragtes fravær som godkendt, så snart fraværet er registreret. Når du klikker på Gem, sendes e-mailen
  • Notifikationen, der sendes til medarbejderen, består af en e-mail med teksten ’Godkendt fravær fra Intega HR’. 
  • Afsender er Intega HR Godkendelser <registrations@hr.integaone.dk>

Fravær vises som en reservation fra kl. 8.00 til kl. 18.00 i kalenderen den pågældende dag. Når registreringen accepteres, vises fraværet som ’Optaget’ i kalenderen. Fravær, der er registreret i timer, og hvor der er anført klokkeslæt, vises i korrekt tidsrum.

Hvis start- eller slutdato på en fraværsregistrering efterfølgende ændres eller registreringen slettes, sker der automatisk en opdatering i kalenderen.