Fødselsdage og runde fødselsdage
Påmindelse om alle fødselsdage og runde fødselsdage
Sådan ser skabelonen ud for Runde fødselsdage.
Skabelonen for Fødselsdage er magen til, men uden afkrydsningsbokse med alder, og under ’Modtagere’ er der en ekstra valgmulighed i form af ’Fødselarens afdeling’.
⚠️ OBS: Feltet 'Fødselsdato' skal være udfyldt på medarbejderens stamoplysninger, for at medarbejderen kan blive omfattet af påmindelsen.
Alder
Sæt markering i de runde fødselsdage, som I ønsker der skal sendes påmindelser ud ved. Punktet findes kun i påmindelsen ’Runde fødselsdage’.
Modtagere
Du skal minimum markere 1 modtager. Fødselarens nærmeste leder og afdeling bestemmes af, hvordan medarbejderen er oprettet. Vælger man ’Fødselarens afdeling’, vil fødselaren også selv modtage påmindelsen.
’Andre medarbejdere’ vælges, hvis du vil tilføje medarbejdere fra andre afdelinger, der kunne have en særlig interesse i denne påmindelse. Det samme gælder for ’Andre e-mailadresser’, som bruges, hvis det er til modtagere, der ikke er oprettet som medarbejdere.
Tekst i påmindelses-mailen
I den grå boks til højre kan du se, hvordan standardteksten ser ud. Den kan du ændre, så den passer bedre til jeres virksomhed. Lige under tekst-boksen finder du en række flettefelter, som du kan benytte oppe i teksten. For at tilføje et af felterne klikker du blot på det.
Du sletter et flette-felt ved at placere musen lige bag feltet og trykke på ’backspace’ eller foran og trykke ’delete’.