6. ferieuge

Opdateret

Håndtering af 6. ferieuge i Intega Løn Finans, herunder tildeling, reduktion og udbetaling af dage/timer efter gældende regler for grupper af medarbejdere, beregning af beløb til udbetaling og opsætning af 6. ferieuge.

Generelt om 6. ferieuge

Intega Løn Finans håndterer 6. ferieuge jf. standardoverenskomsten mellem Finansforbundet og FA gældende for funktionærer og timelønnede og har til formål at hjælpe dig med administration af følgende: 

  • Tildeling af 6. ferieuge i Fritvalgsbank efter gældende regler for grupper af medarbejdere
  • Tildeling af 6. ferieuge i dage eller timer jf. lokalaftaler eller virksomhedsoverenskomst
  • Reducere antal tildelte dage eller timer ved ansættelse efter gældende regler
  • Reduktion af dage eller timer ved f.eks. 3 eller 4 dages uge på deltid
  • Tildeling af dage eller timer ved ansættelser i året
  • Danne grundlag for beregning af beløb til udbetaling
  • Afholdelse af 6. ferieuge dage eller timer via fraværsregistrering
  • Udbetaling af 6. ferieuge dage eller timer
  • Ingen tildeling af 6. ferieuge dage eller timer

 

⚠️ OBS: det er ikke muligt at kombinere 6. ferieuge dage og timer i samme kundeforhold.

Tildeling af 6. ferieuge

Tildeling foretages i september måned eller ved ansættelser i løbet af året.

Hvis medarbejderen er ansat i lønperioden, beregnes hvor mange 6. ferieuge dage medarbejderen skal tildeles.

Tildeling beregnes ud fra FA standardoverenskomst §49 efter følgende perioder: 

Antal dage vedAnsættelse
1.september – 30. november     5
1.december – 29. februar4
1.marts. – 30. april3
1.maj – 30. juni2
1.juli – 31. august1

Tildeling i perioden 1. januar til 31. august sker som sidste år. Det betyder, at Intega Løn tildeler for 2023 i perioden 1. september 2023 til 31. august 2024, også selv om sidste periode vedrører det næste kalenderår.

Opsætning af 6. ferieuge til Fritvalgsbank

Denne løsning er gældende i standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet fra den 1. september 2021, men kan fraviges i virksomhedsoverenskomster eller lokalaftaler.

Tildeling af 6. ferieuge til Fritvalgsbank sker for hver enkelt stillingskategori ved oprettelse af

  • Stillingskategorilønart 1960 – 6. ferieuge til Fritvalgsbank

 

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning og Stillingskategori
  2. Angiv stillingskategorien
  3. Klik på Find
  4. I højremenuen vælger du ’Lønoplysninger’ 
  5. Klik på Ny
  6. Opret stillingskategori lønart 1960 og angiv startdato
  7. Klik på OK
  8. Gentag punkt 1-7 for alle de stillingskategorier som skal have tildeling af 6. ferieuge i Fritvalgsbank.

 

Definition af hvilke grupper af medarbejdere, som skal tildeles 6. ferieuge, styres af

  • Resultattabel 3800 Tildeling af 6.ferieuge

I resultattabellen skal indsættes værdien 1 ved ferie i dage eller 2 ved ferie i timer.

Øvrige lønarter til håndtering af Fritvalgsbank og evt. automatisk udbetaling ved fratrædelse, se vejledningen 'Fritvalgsbank og flekstid i Intega Løn Finans'

 

Beregning af 6. ferieuge til Fritvalgsbank

  • 5 dg x timer pr. dag x medarbejdernormtid / firmanormtid

Bemærk, at 6. ferieuge, der er tildelt som timer i Fritvalgsbanken ikke reduceres ved fratrædelse.

Husk at stoppe evt. anden tildeling af 6. ferieuge med slutdato på stillingskategorilønart.

Opsætning af 6. ferieuge dage eller timer

Tildeling af dage eller timer sker for hver enkelt stillingskategori ved oprettelse af

  • Stillingskategorilønart 3801 

 

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning og Stillingskategori
  2. Angiv stillingskategorien
  3. Klik på Find
  4. I højremenuen vælger du ’Lønoplysninger’ 
  5. Klik på Ny
  6. Opret stillingskategori lønart 3801 og angiv startdato
  7. Klik på OK
  8. Gentag punkt 1-7 for alle de stillingskategorier som skal have tildeling af 6. ferieuge.

 

Definition af hvilke grupper af medarbejdere, som skal tildeles 6. ferieuge, styres af

  • Resultattabel 3800 Tildeling af 6.ferieuge

I resultattabellen kan indsættes følgende 3 værdier: 

1Tildeling af 6. ferieuge i dage
2Tildeling af 6. ferieuge i timer
3Løbende optjening – Bemærk: særlig opsætning, der kræver konsulentbistand

Resultattabellen kan opsættes for, Løngruppe, Stillingskategori, Lønramme eller Løntrin eller en kombination heraf. Det betyder, at værdi kan opsættes for grupper af medarbejdere, hvor disse deler et eller flere værdisæt.

Hvis medarbejderen er blevet ansat i lønperioden, beregnes hvor mange 6. ferieuge dage/timer medarbejderen skal tildeles, og hvis medarbejderen er fratrådt beregnes hvor mange 6. ferieuge dage medarbejderen har ret til i forhold til fratrædelsesdatoen. 

Medarbejdere, der ikke arbejder hver dag, får tildelt 6. ferieuge forholdsmæssigt efter det antal, der angives på medarbejderens ansættelsesforhold i feltet ’Arbejdsdage pr. uge’.

Antal dage vedAnsættelseFratrædelse
1.september – 30. november     51
1.december – 29. februar42
1.marts. – 30. april33
1.maj – 30. juni24
1.juli – 31. august15

Stop for tildeling af 6. ferieuge

Såfremt en medarbejder ikke skal have tildelt 6. ferieuge det første år medarbejderen er ansat, skal der oprettes en af nedenstående lønarter:

  • Fast lønart 3799 – 6. ferieuge stop
  • Fast lønart 1928 – 6. ferieuge til Fritvalgsbank stop

Husk at sætte slutdato 31. august på lønarten, hvis medarbejderen skal have tildelt 6. ferieuge fra det næste ferieår, da lønarten vil være aktiv indtil slutdatoen.

Lønarter til 6. ferieuge

LønartTekstLønartstypeInputFunktion
19286.ferieuge stopFast Stop for tildeling af dage til Fritvalgsbank
19606.ferieuge til FritvalgsbankStillingskategori System tildeling af timer til Fritvalgsbank
37996.ferieuge stopFast Stop for tildeling af dage/timer
38006. ferieuge +/- dageVariabelDage/årKorrektion af dage
38046. ferieuge +/- timerVariabelTimer/årKorrektion af timer
3801Tildeling af 6.ferieugeStillingskategori System tildeling af dage/timer
3815Afholdt 6. ferieugeFraværDageAfholdelse af 6. ferieuge dage
3816Afholdt 6. ferieugeVariabelDageAfholdelse af 6. ferieuge dage
38216. ferieuge udbetaling dage eller timerVariabelAntal og satsUdbetaler antal dage/timer gange sats fra input
38226.ferieuge udbetaling dage eller timerVariabelAntalUdbetaling af 6. ferieuge dage/timer, omregner dage til timer, som derefter udbetales med timesats

 

Afholdelse af 6. ferieuge dage eller timer

Ved afholdelse af 6. ferieugedage nedskrives saldo i relevant år efter reglen om at de ældste dage bruges først, eller den ferierækkefølge der er valgt.

  • Fraværskode 50 - Afholdt ferie, efter ferierækkefølge

Det er ikke muligt at afholde 6. ferieuge på en særskilt fraværskode, så skal man i stedet for bruge løsningen til Særlige dage/timer.

Udbetaling af 6. ferieuge til timelønnede

Lønart til løbende udbetaling af 6. Ferieuge

Til timelønnede studentermedhjælpere kan man bruge en fast lønart til løbende udbetaling af 6. ferieuge, der jf. standardoverenskomsten mellem Finans Danmark og Finansforbundet skal have 6. ferieuge udbetalt som et tillæg til lønnen ligesom kompensation for omsorgsdage.

  • Lønart 3344 Kompensation 6. Ferieuge

Lønarten anvender det opsparede grundlag til omsorgsdage og beregner en procent heraf.
På resultattabel 3302 ‘Procent af grundlag omsorg’ oprettes 1,92% på de løngrupper, det gælder for.
Hvis der tilsvarende udbetales omsorgsdage løbende til timelønnede, vil resultattabellen allerede være sat op.

Lønarten skal oprettes i kontoplanen i debet på en driftskonto.
Lønarten indgår i lønsums grundlaget.

Udbetaling af 6. ferieuge

Udbetaling af 6. ferieuge dage er valgfri og foretages kun efter registrering på den enkelte medarbejder. 

6. ferieuge kan udbetales på følgende variable lønarter:

  • 3821 - Udbetal dage/timer 6. ferieuge, med antal x sats
  • 3822 - Udbetal dage/timer 6. ferieuge, med antal dage eller timer

 

Sats pr. time til udbetaling omregnes således:

  • Månedsløn / normtid = timesats
  • Udbetaling = timer * timesats

 

Sats pr. dag til udbetaling omregnes således:

  • Dage * 7,4 * arbejdstidsprocent = timer
  • Udbetaling = timer * timesats

Korrektion af 6. ferieuge

Korrektion af saldoen kan gøres ved brug af korrektionslønarter og reguleres forholdsmæssigt, afhængig af medarbejderens ansættelse.

  • 3800 - 6. ferieuge +/- dage
  • 3804 - 6. ferieuge +/- timer
  • 1932 - Reguler Fritvalgsbank Øvrig tid +/- timer, hvis 6. ferieuge er tildelt i Fritvalgsbank

Afvigende ferieår

Kunder der ikke anvender dansk ferieår, kan afvige ferieår og tildeling af 6. ferieuge, ved at angive hvilken måned ferieåret starter i denne resultattabel.

  • Resultattabel FSM – Ferieår start måned

På resultattabellen angives hvilke løngrupper eller stillingskategorier, der skal afvige fra dansk ferieår. Tabellen udfyldes med måned, f.eks. 2 = februar el. 5 = maj.