Frist for godkend løn og afregning

Opdateret

Tidsfrister for godkendelse af løn og konsekvenser af at overskride dem.

For at vi kan garantere, at lønnen bliver overført rettidigt, skal godkendelse af løn og afregning i dit lønsystem være færdigkørt, alt efter hvilken metode inden kl 10:00, 13:00 eller 14:00, senest den sidste bankdag inden dispositionsdagen.

  • Via reg./kontonummer: Være færdig kørt inden Kl. 13.00
  • Via NemKonto: Være færdig kørt inden Kl. 10.00
  • Overfører I via SDC bogføringscentral, så skal godkendelsen være færdig kørt inden kl. 14.00 næstsidste bankdag inden dispositionsdagen.

Din kvittering for at afregningen er godkendt og overført til MasterCard, kan du se på Afregningslisten i kolonnen Udtræk. Hér vil dato og tidspunkt for overførslen være registreret.

Du finder Afregningslisten under Overførsel→ Godkend afregning.  

OBS! Ved overførsel via reg.Kontonummer, kan MasterCard IKKE overføre, hvis der er mere end 90 dage til dispositionsdatoen.

Hvis du kommer for sent

Det er ikke længere muligt at få udsættelse (sen leverance) hos MasterCard. Er du for sent på den vil dispositionsdatoen blive den efterfølgende hverdag.