Feriefridage og feriefritimer med anciennitetsstyring

Opdateret

Ny feriefri løsning fra oktober 2024 med håndtering af feriefridage og feriefritimer med optjeningsår og anciennitetsstyring. Der kan evt. også opspares et beløb til feriefridage og -timer.

System til feriefridage og feriefritimer

Systemet kan administrere dage eller timer samt beløb som efter behov kan tildeles den enkelte medarbejder, det opsættes via lønarter med tilhørende resultattabeller, som tilsammen definerer den funktion som ønskes.

Start af tildeling kan ske i en hvilken som helst måned i året som engangs tildeling eller løbende i hver kørsel. Der er muligt at håndtere tildeling efter lønanciennitetsdato, så tildeling først sker efter en fastsat periodes ansættelse.

Bemærk at der forholdsberegnes på antal i den måned hvor der ansættes / fratrædes, dog kun hvis feriefridage / -timer tildeles løbende.

Tildelte feriefridage og -timer kan som samtidighedsferie bruges eller udbetales med det samme, men der kan ikke afholdes eller udbetales flere feriefridage / -timer end der er tildelt.

Systemet kan administrere dage og timer efter behov for de enkelte grupper (profiler) af medarbejdere, dog kan samme gruppe kun have en af delene, dage eller timer.

Opsparingen virker for 12 på hinanden følgende måneder startende med den måned der angives i opsætningen. Ligesom ferie kan systemet håndtere flere år, hvor der ved afholdelse altid bruges af de ældste dage / timer først.

Feriefridage / -timer kan afholdes som en del af fraværsrækkefølgen for ferie eller opsættes med egen fraværskode og rækkefølge via fraværskode 60, 61 eller 62.

I forbindelse med afholdelse kan der ske reduktion af opsparet beløbssaldo og ferieberettiget løn i perioden, reduktionen kan ske med sats pr. dag / time efter eget valg. Satsen der bruges til reduktion kan være forskellig for opsparet saldo og ferieberettiget løn, eller for dage med en sats pr. dag som i ferieloven

Generelt om feriefridage

Feriefridage for funktionærer og timelønnede samt opsparing af beløb. 

Opsætning af feriefridage kan ske efter forskellige regler:

  • Tildeling af feriefridage efter egne regler for grupper af medarbejdere.
    • Tildeling en gang om året med et antal
    • Tildeling løbende i hver kørsel med et antal
    • Beregning af dage ved andet end 5 dages uge fra ansættelsesforhold eller personlig sats 9982
    • Beregning af antal dage i forhold til arbejdstidsprocent, valgfri (FFBPCT = 1)
    • Tildeling uden forholdsberegning, f.eks. når anciennitet er opfyldt, en gang om året
  • Danne grundlag for beregning af beløb til udbetaling
    • Som procent af valgfrit grundlag (pensionsgrundlag eller ferieberettiget løn)
  • Reducere antal feriefridage 
    • Stop lønart på enkelte medarbejdere
    • Ved fratrædelse i året
    • Ved ansættelse i året
  • Afholdelse af feriefridage via fraværsregistrering eller variabel transaktion.
  • Udbetaling af feriefridage.
    • Procent af løn, f.eks. 4,8% af månedsløn
    • Beregning af sats ud fra opsparet saldo, beløb divideret med dage
    • Dage omregnes til timer som ganges med timesats (normal timeløn)
    • Sats registreres i input, hvorved der ikke beregnes en sats.
  • Udbetaling af feriefridage ved fratrædelse. 
  • Automatisk udbetaling af saldo i en bestemt måned.

Generelt om feriefritimer

Feriefritimer for funktionærer og timelønnede samt opsparing af beløb. 

Opsætning af feriefritimer kan ske efter forskellige regler:

  • Tildeling af feriefritimer efter egne regler for grupper af medarbejdere.
    • Tildeling en gang om året med et antal
    • Tildeling løbende i hver kørsel med et antal
    • Beregning af timer i forhold til arbejdstidsprocent eller personlig sats 9982
    • Tildeling uden forholdsberegning på antal, f.eks. når anciennitet er opfyldt, en gang om året, dog beregnes der i forhold til arbejdstidsprocent
  • Danne grundlag for beregning af beløb til udbetaling
    • Som procent af valgfrit grundlag (pensionsgrundlag eller ferieberettiget løn)
  • Reducere antal feriefritimer 
    • Stop lønart på enkelte medarbejdere
    • Ved fratrædelse i året
    • Ved ansættelse i året
  • Afholdelse af feriefritimer via fraværsregistrering eller variabel transaktion.
  • Udbetaling af feriefritimer
    • Beregning af sats ud fra opsparet saldo, beløb divideret med timer
    • Timer som ganges med timesats (normal timeløn)
    • Sats registreres i input, hvorved der ikke søges / beregnes en sats 
  • Udbetaling af feriefritimer ved fratrædelse.  
  • Automatisk udbetaling af saldo i en bestemt måned.

Tildeling af feriefridage eller feriefritimer

Tildeling kan ske på to forskellige tidspunkter:

  • Stillingskategorilønart 33942, tildeler før behandling af fravær
    • Tildelte dage/timer kan bruges med det samme
    • Hvis ferieberettiget løn bruges ved opsparing af beløb, beregnes der på et ikke-reduceret grundlag (afholdt ferie er ikke behandlet)

 

  • Stillingskategorilønart 43942, tildeler efter behandling af fravær
    • Tildelte dage/timer kan ikke bruges før næste kørsel (som ferielov)
    • Hvis ferieberettiget løn bruges ved opsparing af beløb, beregnes der på et reduceret grundlag (afholdt ferie er behandlet)

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning → Stillingskategori
  2. Vælg stillingskategori
  3. Klik Find
  4. Vælg Lønoplysninger i højremenuen
  5. Klik Ny
  6. Udfyld periode og lønart
  7. Klik OK

Definition af hvilke grupper af medarbejdere som skal tildeles feriefridage / -timer, styres af resultattabel ”FFDT - Feriefri dg/tim tildel”. Der skal oprettes en linje med en værdi for at systemet tildeler dage, det betyder at alle andre værdier eller blank ikke tillader tildeling. Resultattabellen kan pt. opsættes med værdi efter følgende regler, løngruppe, stillingskategori, lønramme eller løntrin

  • Resultattabel FFDT - Feriefri dg/tim tildel

Her angives om tildeling sker på én gang eller løbende i hver lønkørsel.

1 = dage, en gang årligt, med forholdsberegning.

2 = dage, løbende opsparing i hver lønkørsel

3 = dage, en gang årligt, uden forholdsberegning (fuld tildeling).

4 = timer, en gang årligt, med forholdsberegning.

5 = timer, løbende opsparing i hver lønkørsel

6 = timer, en gang årligt, uden forholdsberegning (fuld tildeling jf. arb.tidspct.)

Sådan opretter du resultattabeller:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv en af ovenstående resultattabeller 
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem
  11. Gentag ovenstående for den næste resultattabel

 

Derefter skal du angive på en resultattabel, hvilken måned tildeling skal starte i (1-12, hvor januar er = 1, februar = 2 osv.):

  • Resultattabel FFM - Feriefri dage/timer start måned

Antallet af dage/timer, der skal tildeles, angives i resultattabellerne herunder, ud fra den oplysning du har oprettet i resultattabel FFDT. 

👩‍🏫 Eksempel: Sker tildeling i hver lønkørsel og du kører løn hver måned, kan det være at du i alt på 12 måneder skal optjene 5 feriefridage. Så vil du i denne resultattabel skulle angive værdien 0,42 (5 feriefridage divideret med 12 måneder).

Men skal du tildele 5 dage én gang om året, og du i resultattabel FFDT har angivet at det er en årlig tildeling, skal du i denne resultattabel oprette 5 dage:

  • Resultattabel FFDG - Feriefridage tildeling, antal dage
  • Resultattabel FFTI - Feriefritimer tildeling, antal timer

Feriefritimer tildeles i forhold til arbejdstidsprocent.

 

⚠️ OBS: Hvis der skal tildeles en start saldo ifm. opstart af feriefri anvendes korrektionslønarter. Se afsnit om 'Korrektion af feriefridage og feriefritimer'.

Tildeling af feriefridage efter arbejdstidsprocent ved deltid

Feriefridage kan tildeles forholdsvis ved deltidsansættelse på baggrund af arbejdstidsprocent.

Beregning med arbejdstidsprocent (normtid) aktiveres med værdi = 1 i resultattabel FFBPCT for hver løngruppe det skal gælde for. 

  • Resultattabel FFBPCT - Feriefridage tildeling %

1 = Antal dage beregnes i forhold til arbejdstidsprocent i perioden ellers ingen forholdsberegning

👩‍🏫 Eksempel: En fuldtidsansat medarbejder med normtid 160,33 timer pr. måned, skal have 0,42 så skal en medarbejder med normtid 130 timer pr. måned kun have tildelt 0,34 feriefridage pr. måned.

Individuel optjening af feriefridage eller feriefritimer

Personlig sats lønart 9982 - Feriefri dage/timer 

Lønarten oprettes under Personlige satser på den enkelte medarbejder og bruges til at overstyre løbende tildeling af feriefridage eller feriefritimer.

Obs: Lønarten kan kun bruges ved løbende optjening af feriefridage/timer.

Anciennitetsstyring af feriefridage og feriefritimer

Det er muligt via to resultattabeller, at opsætte betingelse for en periodes ansættelse før der tildeles feriefridage eller feriefritimer.

Hvis der ikke findes en værdi i en eller begge tabeller, så tildeles dage / timer uden krav om anciennitet, hvorfor det kun er nødvendigt, at oprette resultattabeller for de grupper af medarbejdere, hvor der er et krav om anciennitet.

Anciennitet beregnes i forhold til datoen i feltet ”lønanciennitetsdato”, der findes på den enkelte medarbejder under menupunktet ”Medarbejder stamoplysninger”. Datoen i feltet kan redigeres, efter behov.

Opsætning styres af to resultattabeller:

  • Resultattabel FFANCP, her angives om det er efter dage, uger, måneder eller år

1 = dage

2 = uger

3 = måneder

4 = år

  • Resultattabel FFANCA, her angives antal for enten dage, uger, måneder eller år.

F.eks. Tildeling efter 9 måneders anciennitet = 9

 

Sådan opretter du ovenstående resultattabeller:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv en af ovenstående resultattabeller 
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem
  11. Gentag ovenstående for den næste resultattabel

Opsparing af beløb

Grundlaget du ønsker at anvende skal oprettes på resultattabel:

  • Resultattabel FFGRL - Feriefri beregningsgrundlag for opsparing

Du kan opspare et beløb svarende til de dage eller timer du tildeler. Der findes forskellige grundlag du kan anvende i forbindelse med opsparingen:

  • 0 eller blank = Ferieberettiget løn, gælder også ved opsparing af feriefritimer, hvis FFSAT = 1
  • 1 = pensionsgrundlag 1 (lønartstype 6000)
  • 2 = pensionsgrundlag 2 (lønartstype 6001)
  • 3 = pensionsgrundlag 3 (lønartstype 6002)
  • 4 = pensionsgrundlag 4 (lønartstype 6003)
  • 5 = pensionsgrundlag 5 (lønartstype 6004)
  • 6 = pensionsgrundlag 6 (lønartstype 6005)
  • 10 = resultattabel PGRL10 (kun Intega Løn Finans)
  • 11 = resultattabel PGRL11 (kun Intega Løn Finans)
  • 20 = Sats pr dag beregnet som 4,8 % af MD løn, ganges med antal dage tildelt.

Du kan se lønartstyperne, som indeholder de lønarter der bruges til grundlaget under Opsætning og Lønartstype.

Opsparing med procent af grundlag

Når du har angivet det grundlag du ønsker at bruge, skal du på følgende resultattabel angive, hvilken procent du ønsker at opspare af det valgte grundlag. Angiver du 0 eller ikke udfyldt, sker der ingen opsparing. Der opspares løbende selvom feriefridage og -timer kun bliver tildelt en gang årligt:

  • Resultattabel FFPCT - Feriefri procent af FFGRL

Opsparing med sats pr. time

Du kan også vælge, i stedet for at opspare en procent, at opspare til timesatsen eller en fast timesats, som du angiver i resultattabel FFSAT. Så vil tildelte feriefritimer blive ganget med en af følgende værdier:

  • Resultattabel FFSAT - Feriefritime sats eller timeløn

Oprettes med følgende værdi:

  • Hvis 0 eller blank, dannes der ikke opsparing.
  • 1 = opsparing med ferieberettiget løn, dog kun hvis FFGRL er <=0
  • 2 = timesats (normal sats)
  • >2 = fast timesats fra FFSAT

Ovenstående værdi skal du oprette på resultattabel:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv en af ovenstående resultattabeller
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem
  11. Gentag ovenstående for den næste resultattabel

Afholdelse af feriefridage og feriefritimer

Når feriefridage eller -timer skal afholdes, sker det ved opsætning af ferierækkefølgen. Når fraværet skal registreres anvender du enten den samme fraværskode som du bruger i dage på feriedage eller ferietimer eller en særskilt fraværskode til afholdelse af feriefri.

Hvis feriefridage/timer skal afholdes som en del af den lovpligtige ferie med samme fraværskode, kræver det tilpasning af lønsystemets ferierækkefølge.

Du kan ikke selv tilpasse ferierækkefølgen, kontakt Customer Care på tlf. 88 97 97 00.

En ferierækkefølge kunne f.eks. være:

  1. Feriefridage tidl. år
  2. Feriefridage indv. år
  3. Optjente feriedage ferielov
  4. Forskudsferie ferielov
  5. Træk for fri egen regning

Afholdelse af feriefridage/timer med egen fraværskode

Feriefridage/timer kan afholdes med sin egen fraværskode. En af nedenstående fraværslønarter oprettes på fraværskoden under Tilladte fraværskoder på Stillingskategorien:

  • Fraværslønart 33945 - Feriefritimer

Tilknyttes fraværskode 61 eller 63 (STD)

Tilknyttes fraværskode 86 (Finans)

Fraværsrækkefølge lønarter 220055 tidl. år og 220056 indv. år.

 

  • Fraværslønart 33949 - Feriefridage

Tilknyttes fraværskode 60 eller 62 (STD)

Tilknyttes fraværskode 85 (Finans)

Fraværsrækkefølge lønarter 220050 tidl. år og 220051 indv. år.

 

Særlig løsning til Feriefridage med udbetaling FFUDB (kun STD)

  • Fraværslønart 33950 - Feriefridage

Tilknyttes fraværskode 60 eller 62 (STD)

Fraværsrækkefølge lønarter 221050 tidl. år og 221051 indv. år.

⚠️ OBS: Kontakt Customer Care for opsætning af fraværsrækkefølge, som ovenstående fraværskoder kræver.

Behandling af negativ saldo

Øvrige lønarter, der kan tilknyttes ovenstående fraværslønarter i fraværsrækkefølgen:

Når feriefrisaldo er opbrugt så kan en af følgende lønarter oprettes i fraværsrækkefølgen afhængig af hvad der skal ske med en eventuel negativ saldo. Lønarterne skal oprettes, som nr. 3 i fraværsrækkefølgen:

  • Lønart 220159, viser en linje med antal negative feriefridage eller -timer udover saldo
  • Lønart 221063, trækker antal feriefridage over saldo med 4,8% pr. dag (egen regning)
  • Lønart 221064, trækker antal feriefridage omregnet til timer med timesats (egen regning)
  • Lønart 221065, trækker antal feriefritimer med timesats (egen regning)

    NB: Lønart 220159 kan bruges samtidig med de øvrige lønarter i fraværsrækkefølgen.

Nedskrivning af beløb ved afholdelse

Bliver der opsparet et beløb sammen med feriefridage/timer, kan du også nedskrive dette beløb ved afholdelse af feriefridage/timer. På følgende resultattabel skal du angive værdien 1 for at saldo beløbet nedskrives. Herefter vil du på resultattabel FFDSA eller FFTSA, skulle angive hvordan du ønsker at værdien nedskrives i saldoen:

  • FFSL - Feriefri saldo nedskrivning ved afholdelse af dage/timer

Oprettes med følgende værdi:

  • Hvis 0 eller blank, nedskrives beløb ikke
  • 1 = nedskriver feriefri saldo
  • 2 = nedskriver SH saldo, (kun STD)
  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv resultattabel
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen 
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem

Ved optjening af feriefridage angives til hvilken værdi dagene skal nedskrive opsparingen i resultattabel FFDSA:

  • Resultattabel FFDSA - Feriefridage satsmetode nedskrivning af opsparing

Oprettes med en af følgende værdier, hvis FFSL er =1:

  • 1 = omregner dage til timer, timer * timesats
  • 2 = dage * sats (beløbssaldo divideret med dage)
  • 3 = % af månedsløn (som ved ferie egen regning), f.eks. 4,8% (standard)

Ved optjening af feriefritimer, vil nedskrivning i opsparing skulle oprettes på denne resultattabel med tilhørende værdier:

  • Resultattabel FFTSA - Feriefritimer satsmetode nedskrivning af opsparing

Oprettes med en af følgende værdier, hvis FFSL er = 1:

  • 1 = timer * timesats
  • 2 = timer * sats (beløbssaldo divideret med timer)

Reduktion af ferieberettiget løn ved afholdelse

Ønsker du at den ferieberettigede løn nedskrives i forbindelse med afholdelse af feriefridage/timer, skal du på følgende resultattabel angive den værdi den ferieberettigede løn skal nedskrives med:

  • FFSF - Reduktion af ferieberettiget løn

Oprettes med en af følgende værdier:

Dage

  • Hvis 0 eller blank, så nedskrives ikke.
  • 1 = omregner dage til timer, timer * timesats
  • 2 = dage * sats (beløbssaldo divideret med dage)
  • 3 = % af løn (som ved ferie) f.eks. 4,8% (standard)

 Timer

  • Hvis 0 eller blank, så nedskrives ikke.
  • 1 = timer * timesats
  • 2 = timer * sats (beløbssaldo divideret med timer)
  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv resultattabel
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem

Stop tildeling på udvalgte medarbejdere

Har du medarbejdere i samme stillingskategori og løngruppe, som medarbejdere der har feriefridage / -timer, som ikke skal have tildelt dage / timer, kan du oprette denne faste lønart på medarbejderen:

  • Lønart 33941 - Stop tildeling feriefri dg/tim

Udbetaling af feriefri dage/timer/saldo ved fratrædelse

Ved fratrædelse kan du på den relevante stillingskategori oprette nedenstående lønart, som vil sørge for at udbetale det beløb, der er til rest i saldo (dette forudsætter at du har opsparet et beløb på feriefridage / -timer):

  • Stillingskategorilønart 33946 - Feriefridage/timer udbetaling af saldo ved fratrædelse

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning → Stillingskategori
  2. Vælg stillingskategori
  3. Klik Find
  4. Vælg Lønoplysninger i højremenuen
  5. Klik Ny
  6. Udfyld periode og lønart
  7. Klik OK

 

Udbetaling ved fratrædelse med forskellige satser

Hvis der ved udbetaling af dage/timer ved fratrædelse og nedskrivning af saldo IKKE skal bruges samme sats, kan følgende stillingskategorilønarter anvendes og satsmetode oprettes i resultattabel FFSFU (dage) eller FFTSU (timer).

  • Stillingskategorilønart 33954 - Feriefridage udbetaling ved fratrædelse
  • Stillingskategorilønart 33955 - Feriefritimer udbetaling ved fratrædelse

Der er ikke kontrol mod beløbs saldo, men der kan ikke udbetales flere feriefridage / -timer end der er i saldo. Det er ældste feriefridage / -timer, der udbetales først.

Saldi nulstilles for både feriefridage, feriefritimer og feriefribeløb, når ovenstående lønarter anvendes.

 

Ved oprettelse af stillingskategorilønart 33954 oprettes:

  • Resultattabel FFSFU - Feriefri sats dage/timer

Oprettes med følgende værdi:

1 = Feriefribeløb / Feriefridage = sats som ganges med antallet af feriefridage på lønarten
2 = Feriefridage omregnes til timer, std. 7,4 time pr. dag, eller den værdi der er oprettet på personlig sats lønart 9918 eller resultattabel TRTIM, som ganges med timesats



Ved oprettelse af stillingskategorilønart 33955 oprettes:

  • Resultattabel FFTSU - Feriefri beregn satsmetode

Oprettes med følgende værdi:

1 = Feriefritimer * timesats
2 = Feriefribeløb / Feriefritimer = sats som ganges med antallet af feriefritimer på lønarten

3 = Feriefritimer * timesats ifm. afholdelse af feriefritimer (fraværslønart 33945)
 

Opsætning af satsmetode:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv resultattabel
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen 
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem

Udbetaling af feriefri opsparing én gang om året

Stillingskategorilønart 33951 - Feriefridage/timer udbetaling, i valgfri måned. Lønart 33951 udbetaler det beløb der er opsparet med opsætning af resultattabel FFSAT. Kan ikke bruges uden en opsparing.

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning → Stillingskategori
  2. Vælg stillingskategori
  3. Klik Find
  4. Vælg Lønoplysninger i højremenuen
  5. Klik Ny
  6. Udfyld periode og lønart
  7. Klik OK

Resultattabel FFMD udfyldes med måned, hvor saldo skal udbetales.

FFMD - Feriefri tøm saldi, måned

Sådan opretter du ovenstående resultattabel:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv en af ovenstående resultattabeller 
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppe og måned hvor saldo skal udbetales
  10. Klik Gem
  11. Gentag ovenstående for den næste resultattabel

 

Udbetaling af feriefri opsparing i januar måned

Følgende stillingskategorilønarter kan oprettes på relevante stillingskategori, for automatisk tømning af fereifri i januar måned:

  • 33961 - Feriefri beløb udbetaling år -1, feriefridage omregnes til timer x timesats. Dage og beløb nulstilles.
  • 33962 - Feriefri beløb udbetaling år -1, feriefritimer x timesats. Timer og beløb nulstilles.
     
  • 33960 - Feriefridage udbetaling af saldo år -2. Oprettes denne stillingskategori lønart afregnes saldo fra forrige år i januar måneds lønkørsel. Dage og beløb nulstilles.

Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning → Stillingskategori
  2. Vælg stillingskategori
  3. Klik Find
  4. Vælg Lønoplysninger i højremenuen
  5. Klik Ny
  6. Udfyld periode og lønart
  7. Klik OK

Udbetaling af feriefridage og feriefritimer

Du kan vælge at udbetale feriefridage / -timer på en variabel lønart. 

Lønarten oprettes med dage/timer, sats og optjeningsår (sats udfyldes kun, hvis satsen ikke skal være den som systemet beregner, ud fra opsætning af satsmetode i resultattabel).

  • Lønart 33947 - Feriefridage udbetaling, dage/sats*/år
  • Lønart 33948 - Feriefritimer udbetaling, timer/sats*/år

*Sats pr. dag/time kan udfyldes, men hvis sats ikke udfyldes beregnes værdi automatisk udfra opsætning i hhv. resultattabel FFDSA (dage) eller resultattabel FFTSA (timer).

Resultattabellerne  FFDSA og FFTSA bruges til at vælge satsmetode ved både nedskrivning af saldo og udbetaling på de to ovenstående lønarter.

Udbetaling med forskellige satser

Hvis der ved udbetaling af dage/timer og nedskrivning af saldo IKKE skal bruges samme sats, kan følgende lønarter anvendes og satsmetode oprettes i resultattabel FFDSU (dage) eller FFTSU (timer).

  • Lønart 33957 - Feriefridage udbetaling, input dage
  • Lønart 33958 - Feriefritimer udbetaling, input timer

Begge er variable lønarter til udbetaling af feriefridage /- timer efter valg af sats. Der er ikke kontrol mod beløbs saldo, men der kan ikke udbetales flere feriefridage / -timer end der er i saldo. Det er ældste feriefridage / -timer, der udbetales først.

Saldi nedskrives for både feriefridage, feriefritimer og feriefribeløb, når ovenstående lønarter anvendes.

Ved udbetaling af feriefridage på lønart 33957 oprettes:

  • Resultattabel FFDSU - Feriefri beregn satsmetode

Oprettes med følgende værdi:

1 = Feriefridage ganges med 4,8% af månedslønnen pr. dag, eller den værdi der er oprettet på personlig sats lønart 9909, eller resultattabel 4004
2 = Feriefridage omregnes til timer, std. 7,4 time pr. dag, eller den værdi der er oprettet på personlig sats lønart 9918 eller resultattabel TRTIM, som ganges med timesats
3 = Feriefribeløb / Feriefridage = sats som ganges med antallet af feriefridage på lønarten

Ved udbetaling af feriefritimer på lønart 33958 oprettes:

  • Resultattabel FFTSU - Feriefri beregn satsmetode

Oprettes med følgende værdi:

1 = Udbetaler feriefritimer gange timesats
2 = Feriefribeløb / Feriefritimer = sats som ganges med antallet af feriefritimer på lønarten

3 = Feriefritimer * timesats ifm. afholdelse af feriefritimer (fraværslønart 33945)
 

Opsætning af satsmetode:

  1. Gå til Opsætning → Resultattabel
  2. Angiv resultattabel
  3. Klik Find
  4. Klik Ny periode
  5. Udfyld feltet ’Gyldig’ 
  6. Klik OK
  7. Vælg Resultattrin i højremenuen 
  8. Klik Ny
  9. Vælg løngruppen og værdien for aflønningsformen
  10. Klik Gem

Udbetaling af feriefridage og modregning i løn

Særlig løsning til udbetaling og løntræk ved afholdelse af feriefridage, som styres af resultattabel FFUDB. 

Udbetalingen modregnes i feriefri saldo og bruges til medarbejdere med fast månedsløn eller fast timeløn, hvor der samtidig skal ske et løntræk.

  • Resultattabel FFUDB - feriefri udbetaling sats metode (kun STD)

Opsætning styres af resultattabel FFUDB = 1

Udbetaling af dage som omregnes til timer, det samlede beløb fratrækkes feriefri beløbssaldo.

  • Der udbetales timer * timesats
  • Der trækkes timer * timesats i fast løn
  • Der nedskrives feriefri saldo
  • Der udlignes hvis beløbssaldo bliver negativ (saldokontrol)

Beregning: FFUDB med værdi = 1, omregner dage til timer, std. tid 7,4 * dage, hvis normtid på medarbejder er 0, ellers beregnes der som std. tid * arbejdstidsprocent.

Udbetaling af feriefridage og modregning i SH opsparing

Særlig løsning til udbetaling ved afholdelse af feriefridage, som skal fratrækkes medarbejderens SH saldo.

  • Resultattabel FFUDB - feriefri udbetaling sats metode (kun STD)

Opsætning styres af resultattabel FFUDB = sats pr. dag

Udbetaling af dage, hvor det samlede beløb fratrækkes SH opsparing.

  • Der udbetales dage * sats (sats hentes i resultattabel FFUDB)
  • Der nedskrives SH saldo
  • Der udlignes SH saldo, hvis denne bliver negativ (saldokontrol)

Beregning: FFUDB med er værdi større end 5, så beregnes der med dage * sats, hvor det er satsen pr. dag, der er angivet i FFUDB.

Bogføringslønarter til særlig løsning: FFUDB med SH sats

221128, udbetaler dage * sats, udskrives som lønart 3949

4519, udligner SH saldo hvis negativ, udskrives som 4519

Korrektion af feriefridage og feriefritimer

Skal du korrigere i saldo for rest dage / timer, kan du anvende en af følgende variable lønarter. Lønarterne korrigerer i forhold til systemets restsaldo. Skal saldoen opskrives angives ikke noget fortegn, skal saldoen nedskrives angives minus foran dage/timer eller beløb, og så skal optjeningsåret opgives på lønarten:

  • Lønart 33933 - Korrektion af dage og beløb pr. år
  • Lønart 33934 - Korrektion af timer og beløb pr. år

Begge lønarter vises på lønsedlen som hhv. lønart 3800 og 3801.

Skal du korrigere i de optjente dage / timer, kan du anvende en af følgende variable lønarter. Lønarterne korrigerer i forhold til systemets optjening. Skal optjening opskrives angives ikke noget fortegn, skal optjening nedskrives angives minus foran dage/timer eller beløb, og så skal optjeningsåret opgives på lønarten:

  • Lønart 33943 - Konvertering af dage og beløb pr. år
  • Lønart 33944 - Konvertering af timer og beløb pr. år

Begge lønarter vises på lønsedlen som hhv. lønart 3800 og 3801.

⚠️ OBS: Hvis de 2 lønarter bruges til at konvertere/flytte en saldo ifm. opstart af løsningen, vil der ikke ske nogen automatisk tildeling i samme måned. Dvs. input på disse lønarter vil overstyre automatisk tildeling.

Pension af opsparet feriefri beløb

Hvis opsparet feriefri beløb skal være pensionsgivende, skal lønart 220060 tilføjes i pensionsgrundlag 1-6 med selektion 0.

Kontakt Customer Care for denne opsætning.

Ændring af tekst på lønseddel

Saldi vises midt på lønsedlen med udskriftslønart 9999.

Tekster kan ændres under menupunktet Opsætning / Lønartsopsætning

223915Feriefri dage indeværende år 
223916Feriefri dage indeværende år 
223917Feriefri dage tidligere år
223918Feriefri dage tidligere år
  
223919Feriefri timer indeværende år 
223920Feriefri timer indeværende år 
223921Feriefri timer tidligere år
223922Feriefri timer tidligere år

            

 

Bogføring af feriefridage og feriefritimer

Lønarter til brug for bogføring

Lønarterne er ikke i kontoplan "SD" og skal derfor oprettes i egen kontoplan.

Ønsker man kun at bogføre udbetalinger af feriefridage eller feriefritimer skal følgende lønart  oprettes i kontoplanen i debet.

  • Lønart 19877 - Feriefri dg/tim udbetalt beløb

Bogføring af samlet hensættelse

Lønarter til hensættelse skal oprettes i både debet og kredit i kontoplanen på lb.nr. 1 og 2.

  • 19875 Feriefri dg/tim opsparing D/K
  • 19876 Feriefri dg/timer afholdt D/K
  • 19877 Feriefri dg/tim udbetalt D el. D/K/D

Saldovisning i Intega HR / Intega Go

Ønsker du at få vist feriefridage eller feriefritimer i saldo boblerne i Intega HR. 

Under IndstillingerFraværssaldi opretter du de saldi, der skal vises for jeres medarbejdere i skærmbilledet ‘Fravær’ og i app'en ‘Intega Go’. 

  • Feriefridage/timer kan oprettes under kategorien Ferie med tilhørende lønartstyper, fraværskoder og lønarter.
  • Feriefridage/timer kan oprettes i sin egen fraværssaldo.

Opsætning af feriefridage: Kan oprettes i samme kategori som ferie og indgå i den samlede feriesaldo. 

  • Lønartstype 3880 - Feriefridage
  • Lønartstype 3890 - Feriefritimer
Lønartstype3880
PeriodeKalenderår
FraværskodeAfhænger af opsætning i løn
Lønart optjent33943
Lønart udbetalt33947

Opsætning af feriefritimer: Kan oprettes i samme kategori som ferie og indgå i den samlede feriesaldo. 

Lønartstype3890
PeriodeKalenderår
FraværskodeAfhænger af opsætning i løn
Lønart optjent33944
Lønart udbetalt33948

For at afholdelse af feriefridage/timer nedskriver saldo korrekt, skal der oprettes en Fraværsrækkefølge.
Du kan ikke selv tilpasse ferierækkefølgen, kontakt Customer Care på tlf. 88 97 97 00.

Rapport: Medarbejder fridage/timer pr. år

Feriefridage og feriefritimer vises i rapporten Medarbejder fridage/timer pr. år.

Rapporten kan tilmeldes som fast rapport under Rapportbestilling eller hentes som adhoc rapport under Rapporter.

Rapporten viser:

  • Optjente feriefridage
  • Rest feriefridage
  • Optjente feriefritimer
  • Rest feriefritimer
  • Feriefri beløb

 

  • Optjente særlige dage
  • Rest særlige dage
  • Optjente særlige timer
  • Rest særlige timer
  • Særlige dage/timer beløb

 

Kun Intega Løn Finans:

  • 6. Ferieuge dage
  • 6. Ferieuge timer
  • 6. Ferieuge beløb

 

  • Feriebank dage
  • Feriebank beløb