Statistik til DS, DA, FIDA & FP

Opdateret

Indberette struktur- og konjunkturstatistik til institutionerne Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Finans Danmark og Forsikring & Pension.

Du kan som virksomhed blive udtaget til at indberette struktur- og konjukturstatistik.

Du indberetter til følgende institutioner: 

  • Danmarks Statistik (DS)
  • Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Finans Danmark (FIDA)
  • Forsikring & Pension (FP)

Skal du som virksomhed indberette statistik til både DS og DA, skal du kun foretage én indberetning til DA, som efterfølgende sender oplysningerne videre til DS.

Hvornår indberettes de forskellige statistiker?

  • Strukturstatistik
    • Overføres én gang om året i januar måned.
  • Konjukturstatistik
    • Overføres én gang i kvartalet i den lønkørsel hvor ugerne 7, 20, 33 og 46 indgår i

     

  • Fraværsstatistik
    • Overføres én gang om året i februar måned.

Tilmelding af statistik

På arbejdsgiver skal du tilmelde til statistik og hvem som skal modtage statistikken. For at sende oplysninger om struktur- og konjukturstatistik skal du oprette en af følgende serviceydelser:

  • 10 – Indberetning til Danmarks Statistik
  • 16 – Indberetning til Dansk Arbejdsgiverforening
  • 26 – Indberetning til Finans Danmark

Ovenstående statistik modtagere indberettes automatisk, når serviceydelsen er tilmeldt.

 

  • 61 – Indberetning til Forsikring & Pension

Til ovenstående statistik modtager skal indberetning ske manuelt, men det er nødvendigt at tilmelde serviceydelsen for at kunne danne filer til manuel indberetning.

 

Sådan tilmelder Arbejdsgiver til statistik:

  1. Klik på Arbejdsgiver → Arbejdsgiver stamoplysninger
  2. Vælg Tilmelding i højremenuen
  3. Klik på Ny
  4. Vælg ’Serviceydelse’
  5. Angiv ’Startdato’ 
  6. Klik på OK

Oprettelse af IP-typer

Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening har defineret en række IP-typer, som du kan bruge til indberetning af personlige oplysninger. Her kan du se, hvilke IP-typer der skal oplyses:

  • 100 – Ansættelse i virksomheden
  • 200 – Ansættelsesvilkår
  • 350 – Arbejdsfunktion
  • 400 – Jobstatus
  • 600 – Antal normal timer pr. uge fastløn
  • 610 – Antal feriedage pr. år fastløn
  • 620 – Særlig feriegodtgørelse i procent af fastløn
  • 700 – Aflønningsperiode
  • 800 – Aflønningsform

Sådan opretter du IP-typer på en enkelt medarbejder:

  1. Klik på Medarbejder → Ansættelsesforhold
  2. Vælg Ansættelsesoplysninger i højremenuen
  3. Klik på Ny 
  4. Opret IP-type, IP-kode, værdi og Startdato
  5. Klik OK

Sådan opretter du IP-typer til en gruppe af medarbejdere:

  1. Klik på Opsætning → Stillingskategori
  2. Vælge Stillingskategorioplysninger i højremenuen
  3. Tilpas IP -typerne, så de passer i 9 ud af 10 tilfælde  
  4. Klik Gem

Indberetning af lønstatistik

Konjukturstatistikkerne indberettes én gang i kvartalet, mens strukturstatistikkerne indberettes én gang årligt. Dette sker automatisk for DS, DA og FIDA.

Når der dannes en indberetning, vil oplysningerne blive hentet i følgende rækkefølge:

  1. Medarbejderens ansættelsesoplysninger
    1. Medarbejdernummer, CPR-nummer
  2. Stillingskategorier
    1. IP-koder

Det er den første værdi der er forskellige fra 0 der indberettes’

Sådan indberetter du statistik manuelt

Du har mulighed for at genindberette statistikoplysninger til alle statistikmodtagere. 

Har du ikke tidligere været tilmeldt statistik indberetning på arbejdsgiveren, så kan du manuelt indberette for den manglende periode.

⚠️ OBS: Hvis du laver en manuel genindberetning, vil den tidligere automatiske indberetning blive overskrevet.

Du laver en manuel indberetning på følgende måde:

  1. Klik på Lønadministration → Overførsel → Manuel indberetning af statistik
  2. Herefter udfylder du felterne Modtager, arbejdsgiver, aflønningsform, kvartals- eller årsstatestik og startdato 
  3. og vælger ja i felterne dan indberetning, dan rapport
  4. Klik OK

Sådan indberetter du statistik til F&P

Indberetning af kvartals-, årsstatistik og fraværsstatistik til F&P skal gøres manuelt.

Du laver en manuel indberetning på følgende måde:

  1. Klik på Lønadministration → Overførsel → Manuel indberetning af statistik
  2. Herefter udfylder du felterne Modtager, arbejdsgiver, aflønningsform, kvartals- eller årsstatistik og startdato 
  3. Klik OK. Der dannes nu to filer, en HTML og en ESI fil. 
  4. ESI filen downloades og gemmes.
  5. ESI filen skal herefter manuelt uploades via F&P Arbejdsgiver https://fogp.dk/arbejdsgiver/

Fraværsstatistik

Du kan som virksomhed blive udtaget til at indberette fraværsstatistik.

Oplysningerne til fraværsstatistik henter Intega Løn i de registreringer der er foretaget under Fraværsregistreringer.

På arbejdsgiver skal du tilmelde til fraværsstatistik og hvem som skal modtage statistikken. Opret en af følgende serviceydelser:

  • 55 – Auto indberetning fraværsstatistik Danmarks Statistik
  • 56 – Auto indberetning fraværsstatistik Dansk Arbejdsgiverforening
  • 57 – Auto indberetning fraværsstatistik Finans Danmark

Obs: Fraværsstatistik til F&P dannes ved tilmelding af Serviceydelse 61, men skal indberettes manuelt.

Sådan tilmelder Arbejdsgiver til statistik:

  1. Klik på Arbejdsgiver → Arbejdsgiver stamoplysninger
  2. Vælg Tilmelding i højremenuen
  3. Klik på Ny
  4. Vælg ’Serviceydelse’
  5. Angiv ’Startdato’ 
  6. Klik på OK

Sådan indberetter du fraværsstatistik manuelt

Du laver en manuel indberetning på følgende måde:

  1. Klik på LønadministrationOverførsel → Fraværsstatistik
  2. Herefter udfylder du felterne modtager, arbejdsgiver og årstal
  3. og vælger ja i felterne dan indberetning og dan rapport
  4. Klik OK

Sådan indberetter du fraværsstatistik til F&P

Indberetning af fraværsstatistik til F&P skal gøres manuelt.

Du laver en manuel indberetning på følgende måde:

  1. Klik på LønadministrationOverførsel → Fraværsstatistik
  2. Herefter udfylder du felterne modtager, arbejdsgiver og årstal
  3. Klik OK. Der dannes nu to filer, en HTML og en ESI fil. 
  4. ESI filen downloades og gemmes.
  5. ESI filen skal herefter manuelt uploades via F&P Arbejdsgiver https://fogp.dk/arbejdsgiver/